Om Best Green
Hos Best Green har vi en klar ambition om at fremme den grønne omstilling ved at gøre det enklere at vælge en grøn varmeløsning – særligt i områder hvor alternativerne til fossil opvarmning er få. Derfor udviklede vi i 2014 et koncept, hvor Best Green køber, installerer og drifter en varmepumpe ved kunden. Kunden slipper dermed for udgifter til service og vedligehold, og betaler i stedet blot for varmen samt et årligt abonnement – dette koncept kalder vi Nærvarme.
Vi installerede de første anlæg i den jyske landsby Hylke i 2015. Siden er mere end 400 anlæg kommet til fordelt over hele Danmark. I tæt samarbejde med vores lokale samarbejdspartnere leverer vi i dag nærvarme til private hjem, erhvervsbygninger og offentlige institutioner over hele landet.
Konceptet har også til hensigt at sikre en højere konverteringsrate grundet de lavere etableringsomkostninger for slutbrugeren. Dette betyder, at flere kan få adgang til grøn varme uden store indledende investeringer, hvilket gør grønne løsninger mere tilgængelige for alle.
Best Green er ejet af Insero, hvis formål blandt andet er at skabe vækst og udvikling inden for grøn energi og IT.
Vi er specialister i rådgivning, optimering, installation og drift af energiløsninger
Vi leverer enkel og vedligeholdelsesfri varme til offentlige- og erhvervsbygninger
Vi arbejder målrettet på altid at give alle vores kunder den allerbedste varmeløsning
Skift til nærvarme
– og vær med til at skabe en grønnere fremtid